Udvalgt billede

”Når vi forstår, at forråelse er en mestringsstrategi, kan vi løse problemet med forråede kulturer”

Forråelse er en strategi til at mestre skammen over sin omsorgstræthed, sine afmagtsfølelser og sin moralske stress. Men man bør ikke skamme sig over at være slidt, mener psykolog og forfatter Dorthe Birkmose.

Glem alt om temadage. Musemåtter med slogans. Strategier, politikker og retningslinjer. Spørgeskemaer og kommunikationskurser. De risikerer at være ubrugelige quick fixes.

I kampen mod forråelse gør diverse tiltag ingen forskel, så længe vi ikke forstår, hvorfor vi som medarbejdere og ledere er nødt til at gøre os mere rå, end vi i virkeligheden er, mener Dorthe Birkmose, psykolog og forfatter til bogen ”Når gode mennesker handler ondt”, der brød lydmuren i den danske omsorgs- og plejesektor tilbage i 2013, og som netop er udkommet i en opdateret 2023-udgave.

”Forråelse er noget, vi gør mod os selv for at holde sammen på os selv. Forråelse er en mestringsstrategi. Når vi for alvor forstår det, kan vi begynde at gøre noget ved problemet,” slår hun fast og uddyber: