Ansættelsesformer
Når du ansætter en ny medarbejder, er det vigtigt at kende forskel på ansættelsesformerne. Er det en fastansat pædagog, en tilkaldevikar, en fleksjobber eller en funktionær?
De forskellige typer medarbejdere har nemlig forskellige rettigheder og krav til kontrakten.
Nedenfor har vi listet fakta om en række forskellige ansættelsesformer. Det er ikke en udtømmende liste.
Hvis I har indgået en overenskomst med en fagforening, skal denne følges for de medarbejdergrupper, den omfatter.
Er der ingen overenskomst, er det ansættelseskontrakten mellem arbejdsgiver og medarbejder, der gælder – så længe den overholder lovgivningen.
De typiske ansættelsesformer
-
Der findes ingen særlig lov om ansættelsesformen for pædagoger, medhjælpere eller lærere.
Derfor skal virksomheden selv fastsætte fx:
- Opsigelsesvarsel
- Løn under sygdom
Disse forhold skal altid fremgå af kontrakten.
-
Deltids- og tidsbegrænsede medarbejdere må ikke behandles ringere end fastansatte – forskel må kun skyldes saglige forhold.
Hvis virksomheden yder løn under sygdom, gælder dette som udgangspunkt også for deltidsansatte og tidsbegrænsede medarbejdere, jf. deltidsloven og lov om tidsbegrænset ansættelse.
En tidsbegrænset stilling kan forlænges, men kun hvis der er en saglig, objektiv begrundelse – og medarbejderen accepterer forlængelsen.
-
Et fleksjob gives til personer med varig nedsat arbejdsevne og ansættes på særlige vilkår.
Løn og arbejdstid fastsættes i forhold til arbejdsevnen.
Kommunen udbetaler et løntilskud til medarbejderen.
Medarbejderen betragtes som handicappet i forskelsbehandlingsloven og har derfor særlig beskyttelse mod afskedigelse.
Ved aftale om løn og vilkår skal virksomheden følge den gældende overenskomst.
Har I ingen overenskomst, skal kontrakten tage udgangspunkt i en sammenlignelig overenskomst, og det skal tydeligt fremgå, hvilken.
Kontakt LOS, hvis du skal udarbejde eller opsige en fleksjobkontrakt.
-
Vikarer kan dække over mange typer ansættelser.
I lovens forstand er en vikar typisk ansat i et vikarbureau, som derefter udlejer medarbejderen til andre virksomheder.
Vikaren får løn fra bureauet, ikke fra den virksomhed, hvor arbejdet udføres.
-
En barselsvikar er midlertidigt ansat og skal have en kontrakt med start- og slutdato.
Når den barslende vender tilbage, ophører ansættelsen automatisk.
Eksempel på formulering i kontrakten:
”Ansat som barselsvikar den ___ og fratræder uden yderligere varsel den ___.”
Hvis samarbejdet afsluttes før tid, gælder de almindelige opsigelsesvarsler.
En tidsbegrænset stilling kan forlænges, men kun med saglig begrundelse og medarbejderens samtykke.
-
En tilkaldevikar tilkaldes, når der er akut behov for arbejdskraft.
Der er ingen fast tilknytning, og vikaren kan afslå vagter.
Kontrakten skal beskrive:
- Hvordan timerne planlægges
- Forventet timetal (hvis muligt)
Hvis vikaren står uden arbejde mellem vagterne, kan virksomheden blive forpligtet til at betale G-dage.
-
Timelønnede medarbejdere aflønnes efter det faktiske timetal.
Virksomheden skal tage stilling til:
- Opsigelsesvarsel
- Betaling under sygdom
- Arbejdstid og vagtplaner
Denne form bruges typisk til deltidsansatte eller tilkaldevikarer med varierende arbejdstid.
-
Medarbejdere, der er omfattet af funktionærloven, har rettigheder, som ikke kan forringes gennem aftale.
Funktionærer har bl.a. ret til:
- Længere opsigelsesvarsler
- Fuld løn under sygdom
- Erstatning ved usaglig opsigelse
Kontorpersonale, psykologer, sygeplejersker og andre med tilsvarende stillinger er normalt funktionærer, hvis de arbejder over 8 timer om ugen.
Virksomheden bør nøje overveje konsekvenserne, før ikke-funktionærer ansættes på funktionærlignende vilkår.