Ansættelseskontrakt og arbejdstid
Arbejdstiden skal fremgå tydeligt af ansættelseskontrakten. Det giver klarhed for både medarbejder og arbejdsgiver – og er et lovkrav.
Hvad kontrakten skal indeholde om arbejdstid
Kontrakten skal beskrive:
- Den normale arbejdstid – angivet pr. dag eller pr. Uge.
- Regler for overarbejde – herunder hvordan overarbejde håndteres og aflønnes.
- Eventuelle ordninger for vagtændringer.
Hvis medarbejderens arbejdstid ikke kan planlægges fast på forhånd, skal kontrakten desuden indeholde oplysninger om:
- at arbejdstiden er variabel, hvor mange timer medarbejderen er garanteret løn for, og hvordan ekstra timer betales,
- hvilke dage og tidspunkter medarbejderen kan blive indkaldt til arbejde, og
- hvor lang tid i forvejen medarbejderen skal have besked, inden en vagt begynder – samt eventuelt, hvor tæt på en planlagt vagt den kan aflyses.
Normperioder
Hvis virksomheden anvender normperioder (fx 4 eller 8 uger), bør det fremgå, hvordan og hvornår timerne opgøres.